Team kajak freak

Big Air Holstebro

Støttet af  

“Big Air Holstebro” er rampe-projektet der blev opført af frivillige fra kajakklubben “PAGAJ” Holstebro. Her blev Danmarks første “Big Air”-rampe opført til gavn for alle der interesserer sig for bl.a.White Water og Surf-kajak.

Historie

I foråret 2009 gik en håndfuld unge mennesker i gang med et vildt projekt, der førte til opførelsen af en 9 meter høj og 20 meter lang kajakrampe.

Casper ved savværket

Idéen fik de fra en festival i Frankrig, hvor der var lagt en video ud på youtube – og hvis franskmændene kan bygge sådan en rampe, så kan vi da også her i Jylland.

Casper Klejnstrup satte sig for at få skaffet penge og da han tilsyneladende havde overbevist både kommunen og Tuborgfondet om at en sådan rampe er en god idé at have, havde de unge mennesker intet valg, og stod nu til regnskab for at bygge Danmarks første “Big Air”-rampe.

Rampen tog form, og da vi ikke ville risikere at komme til at lave spildt arbejde, blev rampen efterhånden højere og højere som dagene gik. Sent på sommeren stod rampen klar til den store ”FREESTYLE & big air” kajakfestival 2009, som blev en succes med deltagere fra hele landet.

Festivaler

Hvert år afholdes ”FREESTYLE & big air” kajakfestivaler.

Arrangementet går ud på at sende deltagere ned af en 9 meter høj rampe, så de flyver flere meter op i uften og derefter ned vandet. Her er der mulighed for at lave vilde tricks i de såkaldte ”playboats” der er specielle plastic-kajakker som også bruges til bl.a. rafting. Til festivalen sker der også konkurrence på vandet i form af freestyle og om aftenen vil der være fest fest for de deltagende.

Test af rampen

Da vi i Danmark ikke har haft en sådan rampe før og “big air” ikke er verdens mest udbredte sportsgren, var vi nødt til selv at forske i, hvordan den skulle anvendes så sikkert som muligt.

JOMFRUTUREN bestod i at rampen lige akkurat var blevet færdig da der ellers begyndte at strømme tilskuere ud på bådbroen for at se Casper tage den første tur.  Casper så ikke helt tryg ud ved situationen, men pga. den høje koncentration af mandlige tilskuere, valgte han alligevel at tage turen og fløj adskillige meter op i luften. Det gjorde efterfølgende en smule ondt på Casper, som måtte holde sig fra rampen en uges tid. (Klippet kan ses her)

Efter en testperioden, blev rampen optimeret og der blev skåret et stykke af buen.

Ombygning

I 2010 har vi arbejdet med at sænke sluthøjden fra de knap 2 meter til 1,3 meter og har bygget en starter-station på midten af rampen (før brugte vi klatretog for at starte fra midten). – Disse forbedringer gør det sikrere og sjovere at prøve rampen hver gang.

Nu er der store muligheder for at lære nye fede tricks på rampen, uden at være bange for sikkerheden.

Links

Se Hjemmesiden
Se videoer fra tidligere festivaler
Meld dig ind i “FREESTYLE & big air” gruppen på facebook

Skrevet af: Esben Madsen

Nyheder Team kajak freak

Tilmeld dig vores feed

Del bloggen med andre

Team member login