Vi ankom til Norge den 30 marts til et totalt sneklædt land. Dog var sneen allerede på retræte med et varmt tøvejr, som en forventningsfyldt indikation på forårets begyndelse. En god kammerat, Mads Knudsen, havde fået fri fra sit arbejde for at sende os drenge, Casper, Esben og Jesper, til Norge. Samtidig padler Mads også selv whitewaterkajak, så det var en god mulighed for at få banket det værste af vinterens altid indfundne rust af teknikken og komme på vandet igen. Det skulle vise sig at blive til et par kolde fornøjelser i elvens brusende vand. Vandtemperaturen var kun lige over 0 grader, samtidig med at isklumper bankede mod kajakkens bund i ny og næ.

For at vende tilbage til begyndelsen, så gik turen af sted mod Norge i Mads’ velsmurte varevogn. Et adjektiv han bruger med stolthed, dog uden nogen form for højtidelighed, men som en selvfølgelighed. Varevognen var pakket med alt hvad vi kunne få brug for på vores halve år i Norge. Og lidt mere til; kajakker, pagajer, udstyr, Esbens hønsehegn, Esbens kage-mixer-maskine, Esbens boremaskiner, Esbens alt-mulig-andet-lort, trommesæt, guitar, keyboard, faktisk instrumenter nok til et helt musikstudie, og selvfølgelig vores personlige tøj.

Stedet hvor vi bor, går under navnet ”Marriage Camp”. Navnet og historien bag det legendariske sted er en længere historie. En historie som sikkert er blevet modificeret gennem årene, og vel egentlig er ret mystificeret i sin nuværende udgave. Lang historie kort, så dækker navnet ”Marriage Camp” over, at ejeren af stedet for mange år siden drev en russisk ”forlystelsesvirksomhed”. Det var en kort ekskurs og den afsluttes her.

”Marriage Camp” er ret simpel i sin udformning. Det består af et toetagers hus, med en kæmpe stue og køkken samt toilet på hver etage. Derudover er der fem små værelser på hver etage, så der er i alt plads til 10 guider. Huset ligger afsides på en fjeldside, med en flot udsigt over fjorden og fjeldet. Der er ingen satellit-tv og ringe internet. Den nærmeste by ligger 11 km væk. Raftingcenteret 4 km.

For os er ”Marriage Camp” et sted med minimal forstyrrelse og maksimal fordybelse. Vi bliver ikke forstyrret af konstante ”breaking news”, eller at bussen kommer for sent, der er ingen trafikkaos – der er mere eller mindre slet ingen trafik. Vi skaber selv vores underholdning. Vi har tid til at fordybe os i musik, film, samtale og ikke mindst whitewaterkajak.

Derudover har vi også et arbejde at passe, så vi kan få vores ophold til at løbe rundt og forhåbentlig tjene nogle penge sammen. Vi er alle ansat i en guiderolle ved TrollAktiv. Aktiviteter vi beskæftiger os med varierer fra teambuilding, bue og pil, klatring, rafting, kajakskole, prorafting og riverboarding og flere andre aktiviteter. Arbejdet bliver tildelt til den bedst kvalificeret guide indenfor området. Dog bliver arbejdsmængden nogenlunde fordelt ligeligt mellem guiderne. Det betyder at Esben og Casper gennemgår en masse træning i de forskellige aktiviteter, og når de er klar og godskrives af den ansvarlige manager, begynder de at arbejde på aktiviteterne. Jesper arbejdede på TrollAktiv sidste sommer, og senest i Uganda på Nilen over vinteren, hvilket betyder at han allerede er kvalificeret til at starte arbejdet med det samme. Vi arbejder ca. 15-40 timer om ugen, det varierer efter hvor travlt der er.

I øjeblikket bliver der forventningsfyldt brugt en del tid på at vurdere og planlægge en tur væk fra vores ”egen” flod og vores arbejde, hen til et andet område med floder, hvor vi kan presse vores fysiske formåen, og sætte vores individuelle mod og mentale styrke på en prøve. Jesper er inviteret på en ekspedition ned af Grand Canyon i juli. Esben og Casper overvejer at tage turen op til Voss og/eller Sjoa-området hen over sommeren. Turenes eksistens afhænger af om vi kan få fri og mere logistiske spørgsmål. Om det bliver Grand Canyon, Voss eller Sjoa er ikke sikkert. Men sikkert er, at vi tager på en mission over sommeren, hvor vi vil dyrke whitewaterkajakkens ekstremiteter i nogle ekstreme omgivelser.

Cervus  Esben, Casper og Jesper

Nedenfor kan I se billeder fra vores hjemflod: Otra

Jesper boofer på Main Line

Casper Boofer på Main Line

Esben - Main Line

Esben - på vej ud på Shelf

Esben - Shelf

Jesper - på vej ud til The Hole

Casper og Jesper

Casper

De kommende guides kan følges under fanen “GUIDES”

Helt elementært handler ”white water kajak” om at komme sikkert gennem en flod. Undervejes møder du forhindringer alt fra sten, huller, drops, zyphones osv. Der er grundliggende 3 måder at passer forhindringer på: over (Boof), igennem (Pluging) eller under (Tuck).

Adrenalinen pumper rundt i dine hårdpumpende blodårer, du er midt i flodens hurtige og bestemte vandmasser, der presser dig frem og gør at du har kort tid til at vælge dine tag.  Et af nøgle elementerne til at kunne bevæge sig frit på floden er at mestre:

Boofing

På floden er boof-taget nøglen til at komme over forhindringer på floden. Et præcist boof-tag gør dig fri fra vandet og gør at du efter landingen kan beholde kontrollen over kajakken. Hermed undgår du at blive back-loopet ind i et recirkulerende hul.

Alle drop er forskellige og kræver forskellige boof-tag, derfor er dette kun en step to step beskrivelse. Boofing kan inddeles i to faser – TAKEOFF og LANDINGEN.

TAKEOFF: Hold padlen lodret med bladet sigtet mod kanten af droppet, lige inden du kommer i kontakt med det. Idet padlen er ved kanten, tages et hårdt tag.

Samtidig presser du dine knæ op mod maven og læner dig fremover med en let bøjet kropsholdning, for bedre at støtte dit tag og skubbe vægten frem i kajakken.

Bevægelsen gør, at du skaber momentum til at holder kajakkens spids fri fra vandet. Kræften og teknikken af dit boof-tag vil afgøre, hvor fri din kajakspis er efter landingen.

Landingen: Læn din krop frem, det absorbere stødet fra landingen og gør, at vægten i din kajak er fremme i spidsen så du minimerer muligheden for at blive recirkuleret i det bagvedliggende hul.

Bevar kontrollen over kajakken, ved at tage et fremadrettet tag, i den modsatte side af der hvor du tog boof-taget. Undgå at lande med oprejst ryg, da dette vil forstærke stødt fra landingen.

I øjeblikket du lander, er du nødt til at styre og få kajakken bevæget videre nedstrøms med et kontrolleret paddeltag

En udbredt fejl er at boofe for tidligt. Din forende vil løft sig, men vil falde lige med det, du går ud over droppet. Dette er værre end slet ikke at tage et boof tag, da alt momentum bliver taget ud af landingen.

Et sent boof er ikke optimal, men meget bedre end et fortidigt. Selv om det går helt i hundene, kan meget redes ved et sent, men hårdt, hurtigt og aggressivt tag – dette vil løft din forende en smule og give dig mulighed for at undgå et recirkulerende hul.

Tålmodighed – vent til det rigtige tidspunkt

Et playspot anvendes inden for White Water sporten til internationale konkurrencer i ”Freestyle”-kajak, men anvendes også som træningsfacilitet til andre grene af ”White Water”-sporten, eksempelvis Creek-kajak som foregår på store floder i udlandet.

Dette playspot vil være det første i Danmark og dermed være med til at udvikle en ny sportsgren som hidtil ikke har været mulig at dyrke. Playspottet vil tiltrække brugere og tilskuere fra hele landet, og muliggøre internationale arrangementer – fx Eurocup i freestyle-kajak.

Gode muligheder ved vandkraftværket

Ved vandkraftværket i Holstebro har vi undersøgt mulighederne for at danne de nødvendige bølgeforhold til et playspot. Vestforsyning (Byens vandforsyning som ejer vandkraftværket) har undersøgt vandforholdene ved sluserne, og har udarbejdet en hydrologisk undersøgelse der viser hvor meget playspottet ved den optimale vandføring vil kunne anvendes og ser gerne, at vi bygger på deres faciliteter og ser det som en mulighed for Holstebro for at promoverer byen på ny måde.

Vi er kommet langt i projektet og er allerede nu ved at finde midler.

Læs mere om projektet i publikationen:

(klik på billedet for at downloade PDF)

Har du spørgsmål eller idéer til bølgeudformningen vil vi meget gerne høre om det.

Kontakt person:

Esben Madsen

esbenlundoe@gmail.com

mobil: 2093 4886

I Holstebro er en gruppe ihærdige white water entusiaster ved at etablere Danmarks første playspot til udbredelse af white water sporten. Idéen er at placere playspottet i frislusen ved vandkraftværket i Holstebro. Læs mere om idéen (her)
I går blev der for alvor sat gang i playspotprojektet. Der blev taget mål til playspottet med henblik på at igangsætte projekteringen.

På trods af is på søen og diverse tekniske problemer, lykkedes det at komme ned i frisluse og tage mål til det kommende playspot.

Kent er nu klar til ekstrem is-rafting..

Jakob er igang med lasermåleren

Det kan godt være noget af en udfordring at få præcise målinger når man sidder i en gyngende båd, i mørke og med fødderne i 0 grader varmt vand, men med de rette arbejdsekårle kan det sagtens lade sig gøre..

Slusen indefra, hvor Kent sidder og kloger i den..

It’s already 7 years since I started teaching kayaking in 2004. That time it was mostly for friends in Czech, where I lived. Since 2006 I am coming every summer season to Slovenian Bovec, where we work on beautiful Soca river. Beside that I’ve been giving private kayak lessons all around the Europe and led kayak trips to Corsica, Piemont (Italy), Ticcino (Swiss), Austria, Bosnia, Croatia. In autumn 2010 I finally got further and went kayaking to Nepal for 6 weeks. My customers are from beginners to advanced kayakers who need to improve some technique or just haven’t got anyone to paddle with at the moment.

Course or trip content is always customer adjusted to fulfil expectations and requirements of its participants. Optimal group for trip is 2 to 4 customers, optimal group for kayak school is 1 to 4. Though it’s always matter of discussion. Total prize of kayak school/trip depends on destination and course length. It consists of accommodation, travelling costs, food, pocket money, equipment renting fee (if you haven’t got your own gear) and my salary, which is 80 EUR/day (if one person), 100 EUR/day (if 2 to 3 persons), 120 EUR/day (if 4 persons). Bigger groups will be discussed.

In case of interest or any questions, do not hesitate to contact me on msottner@gmail.com or +38631794179

find us on facebook

Hope to see you on a river Matej Sottner

E1 er defineret som 70% af roerens maksimale hjertefrekvens, hvilket svarer til ~70 % af den maksimale iltoptagelse. Frekvensen skal være 66-68 for herre og 68-70 for damer.

Hvorfor skal man ro i frekvens 66-68 i E1?

Er der noget fysiologisk argument for dette, eller er det bare er det noget man har gjort siden grønlænderne byggede den første kajak, og siden hen er gået i arv fra træner til træner? Er det fordi kroppen er mest effektiv ved denne frekvens i den givne intensitet, eller er det fordi frekvensen føles mest behagelig at holde? Disse spørgsmål og mange andre har altid spøgt i Martin Hald og undertegnedes hoved. Da vi på vores uddannelse (Human Fysiologi) fik frie tøjler til at udføre et forskningsprojekt, var der ikke mange sekunders tvivl. Vi ville gå dybere ned i kajakroningens dogmer for at se, hvorvidt der var en dybere mening med disse intensitets styrede frekvenser. Forsøgets hovedtese var at finde den optimale nyttevirkningsfrekvens hos elitekajakroere ved 60% af den maksimal iltoptagelse.

Generelt indenfor udholdenhedssportgrene er der 3 hovedfaktorer, der er afgørende for udøverens præstation. 1) Den maksimale iltoptagelse, der er et udtryk for hvor meget ilt kroppens muskler maksimalt kan optage pr minut (VO_2max) 2) Hvor tæt på den maksimale iltoptagelse der kan arbejdes inden en mælkesyre (laktat) ophobning påbegyndes. Dette er også kaldt Onset of Blood Lactate Accumulation (OBLA), hvor en ophobning af træthedsinducerende stoffer umuliggøre en fortsat effektiv kontraktion af muskulaturen. Det sidste punkt er 3) nyttevirkningen, der beskriver hvor økonomisk udøveren bevæger sig. Et eksempel kan være, hvor mange procent af den energi en kajakroer udvikler for at ro 12 km i timen, går til fremdrift, og hvor mange procent går til ”spilde” via bl.a. svedning og ineffektiv teknik.

For at undersøge nyttevirkningen inviterede vi 5 elitekajakroere til at deltage i vores projekt. Niveauet spændte fra OL medaljetager til national medaljetagere, dog var der et krav om minimum 12 timers træning pr uge gennem de seneste 2 år.

Testene roerne skulle gennemføre, bød på rigelig udfordring. De skulle på kajakergometer ro ved frekvens 40,50,60,70,80 og 90 mens de udviklede omkring 120 watt på ergometeret. Ved at måle deres iltoptag ved de givne frekvenser, kunne vi udregne energiforbruget for hver enkelt frekvens, og til sidst regne os fremtil den optimale nyttevirkningsfrekvens ved den givne intensitet.

Som ses på figuren fandt vi fremtil at den optimale nyttevirkningsfrekvens ved ~60 % af VO_2max var omkring 69 tag/min. Nyttevirkningen i den givne intensitet var 11,1 %, hvilket svarer til, for at en kajakroer skal udvikle 120 watt på ergometeret, skal kroppen rent faktisk producere ~1080 watt, da der går 88,9% til ”spilde”. Til sammenligning er cykling den sportsgren der har en af de bedste nyttevirkning, hvilket er på omkring 25%. Hvis kajakroere havde tilsvarende nyttevirkning, vil kroppen kun skulle yde 480 watt for at yde 120 watt på ergometeret.

Hvorfor er 69 tag/min den optimale frekvens ved 60% af VO_2max

Hvilke faktorer spiller ind, når kroppen bestemmer sig for den optimale nyttevirkningsfrekvens indenfor kajakroning? Den optimale frekvens for de aktive muskler skal ses som en balance imellem kontraktion/afslapnings forholdet i musklen, samt kraften der ydes under kontraktionen. Jo længere afslapningstiden er i en tagcyklus, jo mere blod og O₂ vil den arbejdende muskel få tilført. Dette hænger sammen med, at når en muskel kontrahere sig, vil der dannes overtryk inden i musklen, der afklemmer blodårene. Derved vil en kontraherende muskel afskærer sig selv fra blod- og ilttilførelse. Jo kortere tid musklen er kontraheret, des kortere tid afskæres musklen fra blodtilførelse. En stor blodtilførelse vil give en stor iltning af musklen, samt den store blodtilførelse vil kunne føre flere træthedsinducerende stoffer væk fra de arbejdende muskler sammenlignet med en lavere blodtilførelse.

Ved lave frekvenser ses en stor kraftudvikling pr. tag samt en lav pagajhastighed. Under dette scenarie belastes de perifære muskulære faktorer hovedsagligt. Den store kraftudvikling samt den lange kontraktionsfase resulterer i afklemning af blodårerne i musklen, hvorefter, jf. det ovenstående, blodtilførelsen ikke er optimal, og derved kan der ske ophobning af træthedsinducerende stoffer i, og omkring, de aktive muskler. Under højere frekvenser ses der, modsat ved de lave frekvenser, en lav kraftudvikling og en tilhørende høj pagajhastighed. Under dette scenarie belastes de centrale faktorer (hjerte/lunge systemet) hovedsagligt. Den lave kraftudvikling giver gode vilkår for iltning af musklerne grundet en lav afklemning af boldårene. Men set fra en biomekanisk vinkel vil der i højere kadancer ske større og flere segment accelerationer og deccelerationer, hvorved der opstår højere iltkrav end ved lavere kadancer. Flere studier har ligeledes vist, at ved højere frekvenser bliver det svært at opretholde den optimale teknik, hvorved nyttevirkningen vil dale.

Hvis dette skal forholdes til vores studie, så indeholder frekvens 40 få, men kraftige bevægelser, mens frekvens 90 indeholder mange, men lette bevægelser. Ved frekvens 69 tag/min ligger den optimale kombination af antal accelerationer/deccelerationer, afklemning af blodårerne, samt de bedste muligheder i forhold til teknikken, og det er derfor at kroppen vælger denne som den optimale nyttevirkningsfrekvens hos kajakroere.

Hvad kan påvirke nyttevirkningen:

Bladstørrelsen på pagajen. Et stort blad giver et stort krav til kraftudviklingen pr tag. En høj kraftudvikling er ensbetydende med en stor afklemning af blodåre, og derfor er der stor risiko for at roeren ”syrer” til i armene, hvorved det er roerens styrke der bliver den begrænsende faktor. Hvorimod et lille blad hovedsagligt kun vil belaste lunge/hjerte systemet.

Længden på pagajen. En kort pagaj giver en kort kontraktionsfase pr tag. En kort kontraktionsfase er ensbetydende med en højt blodtilførelse til musklen, og derfor er der store chance for at roeren vil opleve at lungerne ”hænger” ud af halsen, hvorved det er roerens maksimale iltoptagelse der bliver den begrænsende faktor. En lang pagaj vil virke på samme måde som et stort blad. Den vil sætte store krav til kraftudviklingen, og derved risiko for afklemning af blodtilførelsen.

Frekvensen: Som argumenteret for i det ovenstående forsøg, skal kraftudviklingen, frekvensen og pagaj hastigheden kombineres i forhold til intensiteten, således at lunge/hjerte systemet og de perifære faktorer belastes i de rette forhold.

Den optimale kombination er derved en bladstørrelse og pagajlængde der harmonerer med frekvensen, således at den begrænsende faktor bliver et sammenspil imellem styrken og den maksimale iltoptagelse hos roeren.

Træning. Nyttevirkningen kan trænes. Det er ikke nogen hurtig proces, men trænes kan den. Forskellige studier har vist hvilke specifikke træningsparadigmer, der skulle udvikle nyttevirkningen mest. Dog er alfa omega antallet af tilbagelagte træningstimer. Dette så vi ligeledes i forbindelse med forsøget, da Kim Wraae, med mere end 20 års træningsbaggrund, havde en nyttevirkning på 12,8% hvilket var 2-3% højere end de resterende roere. Hvilket formentlig kan skyldes at han har væsentlig flere træningstimer i bagaggen end de resterende roere. Det kunne også være et udtryk for at Kim Wraae har en teknik hvor, så vidt muligt, alle bevægelser skaber fremadgående kraft. Jo mindre energi kroppen skal bruge op at få båden til at hoppe på en ineffektiv måde (spild energi), jo mere energi kan kanaliseres til de fremadgående bevægelser og derved optimere nyttevirkningen.

I forlængelse af de to ovenstående træningsfaktorer; antal timer og tekniktræning, skal det nævnes at antallet af tilbagelagte træningstimer med en god teknik er den bedste kombination. For at udføre en enkelt tag cyklus skal kroppen aktivere rigtig mange muskler i den rigtige rækkefølge. Denne aktivering er yderst kompleks, og kan optimeres igennem hele livet. Hvergang kroppen udfører den samme øvelse gang på gang, optimeres aktiveringen af musklerne  og derved også en optimering af nyttevirkningen. Så derfor, jo flere træningstimer med god teknik, des bedre nyttevirkning kan den enkelte roer udvikle.

Slutteligt kan vi med baggrund i det udførte forsøg, konkludere at der er en pointe med at ro i frekvens 66-68 i E1, da kroppens styrke og iltoptag kombineres bedst i denne frekvens. Hvordan det den optimale nyttevirkningsfrekvens udvikler sig ved højere intensiteter, og om den udvikler sig i takt med de foreskrevne frekvenser ved E2, E3 mm kunne være interessant at undersøge, og kunne være et evt emne til videre forskning indenfor kajakroningen.

Jarl Pors Jakobsen, Stud. Scient. Hum. Fys.

Følg prisuddelingen blandet verdens bedste WW-padler.

Rider of the Year Awards from Tribe Rider on Vimeo.

I denne video ses:

• Casper Klejnstrup
• Jakob Knudsen
• Mads Knudsen

Vi er ved at udarbejde længere Team-video med flere fra teamet. Her kan du se snapshots af den kommende video..

Adidas Sickline World Championship seneds LIVE i fuld HD og vil blive webcastet på Freecaster.tv.

Lørdag 2010/02/10
11:30 til 12:15 CET semi-finalerne
13:00 til 14:00 CET Super Final

Website: http://www.adidas-sickline.com